Jeg ser sjældent shows igennem efter modeugerne, udover de billeder, der jo altid dukker på blogs rundt omkring. Men da jeg så et sneak peek fra Topshop Unique showet på London Fashion Week, så måtte jeg ind og kigge resten. Jeg har udvalgt mine favoritter, blandt de mange skønne looks.
Jeg er specielt vildt med deres store strik tørklæder og noget der minder om ponchoer. Det vil være skønt over frakker, når der bliver koldt. Selvom jeg primært selv er til sorte, grå, hvide og generelt mørke farver, så er jeg mærkeligt tiltrukket af det blå tørklæde. Paillet bukserne er jeg også stor fan af. Jeg har i forvejen en del pailletter i garderoben, og derfor er variation altid glædeligt. Jeg har kun paillet leggings lige nu, men kunne godt bruge andre bukser, og derfor synes jeg disse kunne være et godt nyt input.
Jeg er glad for at se, at skindleggings er på catwalken igen til vinter, det er jo set flere steder. Da jeg stadig ikke har fået mine egne syet til endnu, har jeg dem jo stadig til gode. Jeg er derudover meget positivt overrasket over efterårskollektionen fra Unique, da deres nuværende kollektion virkelig har skuffet mig.
På denne nederste collage savler jeg specielt over skindjakken på det første billede, samt skindleggingsene og det store koral farvede tørklæde. Jeg elsker generelt farvepaletten fra Topshop Unique denne gang, og vil lade resten af billederne tale for sig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar