mandag den 25. oktober 2010

THE WINTER FOOTWEAR

Chloé, Acne, Emma Cook for Topshop
Alexander Wang, Chloé, Dr. Martens

Jeg er blevet spurgt, om jeg ikke ville vise, hvilke vinterstøvler jeg skal bruge henover vinteren, og selvfølgelig vil jeg det. Ind imellem løber jeg tør for ideer til indlæg, så kom endelig med dem, hvis I har nogle ønsker. Jeg har personligt ovenstående, samt en del andre, men knap så spændende støvler.

Disse er dog ikke voldsomt fornuftige, hvilket I nok vil give mig ret i uden tøven. Fornuftigt er ikke det, jeg er bedst til. Jeg har f.eks. i mange år troet, at man bare fryser om vinteren, altid, sådan er det, alt andet er umuligt. Men så fortalte veninder mig, at flere har mere end et par strømpebukser på, lange underhylere under jeans osv. Hvilket for mig er en helt ny verden. Derudover har jeg svært ved at finde varme nok vinterfrakker, da de jo også helst skal være pissepæne, og så er det jo straks værre. Eller er det bare mig?

Jeg har to par Mukluks, sorte og grå, som efterhånden er ældgamle, men de ryger på, når der er snedynger over det hele, men det er faktisk kun 1-2 gange om året de kommer ud, hvis det overhovedet bliver til så meget.

Ellers er mit "eneste" krav, at de skal passe til kjoler/nederdele, da det er det størstedelen af min garderobe består af. Jeg har kun noget ala 3 par bukser, hvis det overhovedet er så mange. Og så er ret mange af dem sorte, kan jeg se, hmm (Mine Emma Cook støvler er dog grå, men kunne ikke finde et egnet billede af den farve). Jeg bruger mest sorte strømper, og så er det altså fint, at det går nogenlunde ud i et. Jeg har dog også lagt mærke til, at jeg meget ofte forelsker mig i crazy boots, såson Guiseppe'rne fra den anden dag, og jeg ender med at elske dem til døde - jeg frygter den dag, mine Chloé Susans dør, det bliver sgu hårdt. Puh.

A looooong talk, way too long, about my winter footwear. I have the above shown, plus a huge bunch of not so interesting ones too.

12 kommentarer:

Camilla sagde ...

Hej Ditte. Du har altså en fed stil, men hvordan får du råd til alt det lækre, når du er på SU. Jeg har et fuldtidsjob, og jeg er laaaangt fra dit budget, jeg må nøjes med at drømme om det og kigge på dit :-)

Alexandra sagde ...

Hej Ditte,

Hvor har du fundet de Dr. Martens støvler henne?

/Alexandra

Lisbeth // itsfashionbaby.dk sagde ...

Søde Ditte det er simpelthen så sjovt, at du bare har gået ud fra, at vi alle går rundt og hundefryser om vinteren :D

Jeg hader at fryse - så for mig kommer mageligheden efterhånden først, når jeg skal shoppe fodtøj og frakker til vinteren - men heldigvis er det oftest muligt at finde noget, som både er varmt og lækkert at se på :)

Betina sagde ...

Super tak! :)

Anonym sagde ...

Årh, suk! Elsker din skosamling, Ditte :)

Ditte sagde ...

Camilla: Jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal forklare mig yderligere, end jeg allerede har gjort så mange gange før. :) Da jeg boede i Aalborg havde jeg en ret lav husleje, samt et studiejob. Så det gav mig nogle muligheder, som mange andre ikke har. Derudover prioriterer jeg virkelig mine ting, det er min største hobby, og jeg ELSKER nye sko, tasker, tørklæder, tøj osv. Så ja, det er sådan jeg prioriterer mine penge. Ovenstående er jo dog heller ikke købt i samme sæson, og meget af det er købt brugt.

Derudover er jeg ret god til at sælge ud, og det er faktisk sjældent med tab, hvis ikke jeg endda tjener på det. Så sådan kan man jo også få meget til at løbe rundt. :)

Alexandra: De er købt på Net A Porter, som så vidt jeg ved, er de eneste, der har haft dem.

Lisbeth: :D :D Ja, det er altså ret skægt, jeg undrer mig også stadig over det fra tid til anden, jeg forstår ikke, hvordan det lykkes jer andre ikke at fryse.

Betina, så lidt! ;)

Manja, årh, tusind tak ;)

Signe sagde ...

Hahahah, det var SÅ sjovt Ditte: “jamen er det ikke bare normalt at fryse om vinteren??” :)

- og jeg ELSKER dine Chloé-støvler (ikke Susans, de andre. - eller jo altså, OGSÅ dine Susans, de andre elsker jeg bare lidt mere.. ;)

Ditte sagde ...

Signe, jeg bliver stadig flov, når jeg tænker på det. :D Men altså det har virkelig været normalt for mig i mange, mange år, og det er det nok egentlig stadig. Jeg har ikke fundet måden at undgå det på endnu i hvert fald. :( Og tak, de er også SÅ pæne! Har desværre kun haft dem på engang indtil videre.

Christina sagde ...

ELSKER dem fra Chloé.. misundelig BIG TIME

Signe sagde ...

Har du prøvet med uldundertøj? Jeg har sådan noget tyndt uld/silke undertøj (alm undertrøje, kortærmet og så sådan et par rigtige mormor-trusser. - shorts er det vel nærmest). - og jeg ville seriøst ikke overleve vinteren uden det. Der kan blive så koldt på det kontor hvor jeg arbejder, at jeg ind i mellem er nødt til at sidde på mine hænder for at få varmen i dem.
Og jeg HADER at fryse. Så lag-på-lag og uldundertøj er vejen frem.. :)

Ditte sagde ...

Nej, det har jeg ikke, Signe. Men det er da en idé! Hvor får man fat i sådan noget?

Signe sagde ...

Altså det jeg har er bare fra Føtex.. De plejer at have det hvert år (koster omkring 100kr pr del).. Bare gå efter det med merino-uld. - det kradser nemlig ikke. :)